Jeg er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole (1971-1975).
Herefter 2 års arbejdsophold i Frankrig (Bretagne og Paris).
Eget værksted på Boelsmosevej 15 i Oure siden 1978.
De første mange år arbejdede jeg med brugsting i saltglaseret stentøj - en teknik, jeg lærte i Frankrig - hvor man udnytter at salt (Natriumklorid) danner en glaseret overflade på leret ved høje temperaturer.
Herudover arbejder jeg med større brugsting som foderbrætter, bænke, borde og stole til haven, samt fontæner og håndvaske.
Desuden har jeg startet en produktion af nisser i rødler. Siden 1995 har jeg arbejdet med modelering af katte, især er jeg fascineret af kattens bevægelser, som jeg indfanger i leret.
Så vær velkommen på min hjemmeside og kig dig omkring, når jeg viser en del af de ting, jeg arbejder med.